Servicebetingelser
Års erfaring i branchen
Kvalitetsbevidste medarbejdere
Generelle abonnements- og servicebetingelser for EHS Varmepumpeservice
Varmepumper indtil 100 kW gældende pr. 1. januar 2023
1. Indledning
1.1 Disse generelle abonnements- og servicebetingelser udgør det samlede aftalegrundlag vedrørende de serviceydelser, som Emil Hansen & Søn A/S Varmepumpeservice, CVR-nr. 31 41 86 66, Skallegårdsvej 6A, 4700 Næstved, skal levere til kunden. Eventuelle afvigelser fra betingelserne er alene gyldige ved særskilt skriftligt indgået aftale.
2. Serviceaftalens dækning
2.1 Serviceaftalen omfatter varmekilden (dvs. alt indenfor kabinettet med tilhørende styringsautomatik). Serviceaftalens indhold is udtømmende angivet, og det præciseres ordensmæssigt, at serviceaftalen således ikke omfatter eksempelvis service på varmtvandsbeholderen, el-installationer, gulvvarmeslanger, gulvvarmestyring, radiatorer, udskiftning af udeføler, der placeringsmæssigt ikke overholder stigeregulativet, sikkerhedsventil på brugsvandet mv.
2.2 Der tilbydes kun serviceaftaler på Sjælland, Lolland & Falster.
2.3 På www.emil-hansen.dk vil du til enhver tid kunne se, hvad et serviceeftersyn indeholder. Ligeledes vil du kunne se, hvad en serviceaftale IKKE dækker.
2.4 Aftalen omfatter fri telefonsupport Se punkt. 7. Tilkald
Serviceaftale omfatter frie tilkald dækket af produktgaranti i garantiperioden.
Serviceaftale omfatter ikke service på Wifi modul.
Se i øvrigt punkt. 3. Tilkald
2.5 Emil Hansen & Søn A/S Varmepumpeservice tilbyder følgende serviceaftaler:
2.5.1 EHS Varmepumpeservicekontrakt: Aftalen omfatter ét eftersyn til fast pris i aftaleperioden. Tilkald og reservedele afregnes til gældende dagspriser.
3. Aftaleperiode
3.1 Aftaleperioden fremgår af den af Emil Hansen & Søn Varmepumpeservice udstedte faktura. Serviceaftalen betales forud svarende til 1 års abonnement og fornyes automatisk hvert år.
4. Opfyldelsestiden mv.
4.1 Ordinære servicebesøg udføres altid i normal arbejdstid.
5. Forpligtelser
5.1 Emil Hansen & Søn er først forpligtet til at udføre service, når betaling af alle skyldige beløb til Emil Hansen & Søn A/S er sket.
5.2 Kunden er ansvarlig for, at Emil Hansen & Søn A/S’ servicemontører sikres uhindret adgang til varmekilden, og at montøren kan tilgå varmekilden på lovlig vis. Kunden er forpligtet til at følge Emil Hansen & Søn A/S’ rimelige anvisninger, forinden servicen kan gennemføres – herunder sådanne forhold, som er nødvendiggjort af gældende arbejdsmiljøregler. Imødekommes sådanne anvisninger ikke, kan Emil Hansen & Søn A/S bringe aftalen til ophør uden varsel.
6. Reservedele og forbrugsmaterialer
6.1 Hvis udskiftning af reservedele ikke er omfattet af garantiperioden, afregnes disse reservedele efter forbrug og til gældende dagspriser. Priserne tillægges moms i henhold til gældende regler. Der ydes samme reklamationsret på leverede reservedele, som kan opnås hos leverandøren eller producenten – dog minimum i henhold købeloven. Udskiftede reservedele skal gemmes, indtil de nye er opkrævet og betalt.
6.2 Forbrug af forbrugsmaterialer af enhver art afregnes til gældende dagspris.
7. Tilkald
3.1 Tilkald skal bestilles hos Emil Hansen & Søn A/S på emh@emil-hansen.dk eller på telefon 55 721 723.
3.2 Kunden får besøg af eller henvendelse fra en af Emil Hansen & Søn A/S serviceteknikere snarest muligt efter fejlmeldingen i følgende tilkalde-perioder:
oktober til 30. april: Servicetelefonen er åben alle ugens dage fra kl. 06.30 til kl. 20.00. Tilkald rekvireret efter kl. 20.00 udføres ikke samme dag. Teknisk telefonsupport er mulig frem til kl. 20.00. Driftsproblemer kan være af en sådan karakter, at det ikke er muligt at løse det på et tilkald uden for normal åbningstid. Serviceteknikeren vil altid sikre den bedst mulige løsning og afhjælpning for kunden. Ved alle varmekilder forbeholder Emil Hansen & Søn A/S sig ret til at vejlede kunden til f.eks. at sætte varmekilden over på el-patron. På førstkommende hverdag vil endelig aftale mellem kunden og vores kontor blive planlagt. Driftsproblemer er defineret som stop, hvor varme og/eller varmt vand ikke fungerer. Emil Hansen & Søn A/S forbeholder sig ret til at vurdere, om det kan afhjælpes førstkommende hverdag uden unødig stor gene.
maj til 30. september: Servicetelefonen er åben mandag – torsdag fra kl. 07.00 til kl. 15.15. Fredag fra kl. 07.00 til kl. 12.00. Aftalen dækker ikke tilkald på helligdage i denne periode samt 1. maj efter kl. 11.30 og Grundlovsdag.
3.3 Frie tilkald gør sig ikke gældende, hvis tilkaldet kan henføres til udefrakommende forhold, mangler ved elinstallationen, uhensigtsmæssig dimensionering af elinstallation, anlægskorrosion, kalk, lynnedslag, tilstoppet brugsvandsveksler, luft i radiatorer/centralvarmesystemet eller lignende som ikke er selve varmepumpen.
8. Forbehold gældende for alle produktvarianter
8.1 Emil Hansen & Søn A/S tager forbehold for, at den enkelte varmekilde/kunde kan godkendes til at være omfattet af en serviceaftale. Emil Hansen & Søn A/S forbeholder sig ret til at stille krav om tillægspris, hvis der ved første servicebesøg konstateres, at varmekildens tilstand er dårlig, eller opbygningen af varmekilden er så kompliceret, at det giver øget tidsforbrug ved servicearbejdet.
8.2 Første serviceeftersyn efter serviceaftalens indgåelse er inklusive 2 timers arbejdsløn. Overskydende tid afregnes i henhold til gældende priser, der tillægges moms.
8.3 Emil Hansen & Søn A/S kan kræve, at en serviceaftale ændres til en anden serviceaftaletype, hvis Emil Hansen & Søn A/S konstaterer, at varmekilden ikke kan serviceres tilfredsstillende og/eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt under den gældende serviceaftale. 8.4 Emil Hansen & Søn A/S forsøger altid at løse driftsproblemer hurtigst muligt men er ikke ansvarlig for producentens evt. leveringsvanskeligheder af komponenter, reservedele, automatikudstyr og lignende.
9. Dækning
9.1 Medmindre andet er aftalt med Emil Hansen & Søn A/S, dækkes ydelserne, der er beskrevet i disse betingelser, kun når de udføres af Emil Hansen & Søn A/S. 9.2 Der monteres kun reservedele/komponenter, der leveres af Emil Hansen & Søn A/S, og som er omfattet af Emil Hansen & Søn A/S’ til enhver tid gældende produktsortiment. Emil Hansen & Søn A/S kan forlange at få udført forebyggende foranstaltninger med henblik på at begrænse skader, der kan opstå på varmekilden som følge af konstaterede skader, fejl og mangler i centralvarmeanlæg, aftræk, elinstallation og bygningen i øvrigt. Imødekommes sådanne krav ikke, er Emil Hansen & Søn A/S berettiget til at opsige aftalen uden varsel.
9.2.1 Herunder kan Emil Hansen & Søn A/S stille særlige krav til eliminering af skader som følge af snavs og gennemstrømningsproblemer i centralvarmeanlægget, fejlagtig dimensionering af varmekilden og ekspansionssystem samt tidligere utilstrækkelig service på varmekilden.
10. Misligholdelse
10.1 Hvis en part væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til aftalen, har den anden part ret til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Som væsentlig misligholdelse betragtes bl.a. kundens manglende opfyldelse af betalingsforpligtelser eller dennes undladelse af at foretage de påpegede og nødvendige forebyggende foranstaltninger. I forbindelse med en parts ophævelse af aftalen skal den anden part erstatte dennes tab, idet Emil Hansen & Søn A/S ansvar er begrænset som anført i pkt. 12.
11. Overdragelse
11.1 Overdrages ejendommen, kan den nye ejer normalt indtræde i aftalens rettigheder og forpligtelser, hvis ny ejer opfylder de almindelige betingelser for at blive omfattet af aftalen.
12. Særlige vilkår, herunder fornyelse og opsigelse af serviceaftalen
12.1 Ved indgåelsen af en serviceaftale er det forudsat, at varmekilden er installeret således, at servicearbejdet kan udføres af én servicemontør. Indebærer konstruktionen, dennes installation, montering eller lignende, at servicearbejdet skal udføres af mere end én servicemontør, afregnes de overskydende montørtimer til gældende dagspriser. Beløbet tillægges moms i henhold til gældende regler.
12.2 Serviceaftalen kan af hver af parterne opsiges med én måneds skriftligt varsel til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse.
12.3 Emil Hansen & Søn A/S er berettiget til uden varsel at bringe en aftale til ophør, hvis de nødvendige reservedele ikke kan leveres til Emil Hansen & Søn A/S.
12.4 For serviceaftalerne, benævnt ”EHS varmepumpe service”, er der i serviceaftaleprisen indeholdt to ydelser – et eftersyn i aftaleperioden samt fri telefonsupport.
12.5 Hvis serviceaftalen ikke opsiges, fornyes den automatisk for en ny tilsvarende aftaleperiode.
12.6 Emil Hansen & Søn A/S forbeholder sig ret til at opsige en serviceaftale, hvis kunden ikke følger Emil Hansen & Søn A/S anbefalinger vedrørende varmekilden.
12.7 Emil Hansen & Søn A/S forbeholder sig ret til at opsige en serviceaftale uden varsel, hvis kunden eller en af kunden anvist person/firma udenom Emil Hansen & Søn A/S gør indgreb i varmekilden i aftaleperioden.
12.8 Emil Hansen & Søn A/S forbeholder sig ret til at opsige en serviceaftale uden varsel, hvis varmekilden grundet alder eller slitage ikke kan bringes til at fungere uden væsentlige driftsstop eller funktionsfejl.
13. Regulering af priser og gebyrer
13.1 Emil Hansen & Søn A/S forbeholder sig ret til at regulere serviceaftalepriserne i takt med prisudviklingen eller ved andre forhold, der påvirker omkostningsniveauet på kundens serviceaftaletype eller varmekilde.
13.2 Pr. 1. januar 2023 opkræves der et gebyr på kr. 49,- for modtagelse af faktura pr. brev. Som ny kunde bliver du automatisk tilmeldt modtagelse af faktura på mail, hvis du oplyser din e-mailadresse ved bestilling af serviceaftale.
14. Ansvar
14.1 Er en reparation mangelfuld, eller er der mangler ved materiale leveret i henhold til betingelserne, afhjælper Emil Hansen & Søn A/S manglen inden for rimelig tid.
14.2 Indsigelser vedrørende mangelfulde serviceydelser eller mangler ved leverede reservedele skal meddeles Emil Hansen & Søn A/S i rimelig tid efter servicearbejdets udførelse.
14.3 Emil Hansen & Søn A/S er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab, krav rejst af tredjemand, merforbrug af el og gas og andre indirekte tab.
14.4 Emil Hansen & Søn A/S er ej heller ansvarlig for kundens forgæves afholdte udgifter, f.eks. til indkøb af materiale og installationsarbejde udført af tredjemand, der måtte opstå eller blive konstateret som følge af mangelfuld eller forsinket udførelse af servicearbejdet, mangler ved leveret materiel eller skader forårsaget af det leverede materiel samt udgåede reservedele. 14.5 Emil Hansen & Søn A/S er alene ansvarlig for skader, der er forårsaget af tjenesteydelser leveret af Emil Hansen & Søn A/S, såfremt skaden er tilføjet ved forsætlig eller grov uagtsom adfærd.
14.6 Emil Hansen & Søn A/S’ ansvar kan ikke samlet overstige et beløb på kr. 5.000.000,-.
15. Leveringshindringer og force majeure
15.1 Emil Hansen & Søn A/S hæfter ikke for manglende eller forsinket opfyldelse af sine forpligtelser som følge af omstændigheder, som ligger uden for Emil Hansen & Søn A/S direkte kontrol (for eksempel, men ikke begrænset hertil, strejke, forsynings- og leveringsvanskeligheder som følge af sygdoms- og virusudbrud (epidemier og pandemier), arbejdsnedlæggelse, blokade, lockout, forsinkelse, mangelfulde eller væsentligt fordyrede leverancer fra underleverandører, forhindret tilførsel/levering af råstoffer, hjælpestoffer eller nogen anden leverance af tilfredsstillende kvalitet, brand, naturforhold, mangel på transportmiddel eller transportuheld, krig, valutarestriktioner, restriktioner vedrørende import/eksport samt driftsforstyrrelser eller -standsning i øvrigt), og som er egnet til at forsinke eller hindre levering, eller som gør opfyldelsen væsentligt mere byrdefuld for Emil Hansen & Søn A/S end forventet. 15.2 Dersom Emil Hansen & Søn A/S bliver ude af stand til helt eller delvist at opfylde sine forpligtelser på grund af force majeure, suspenderes opfyldelsen af de forpligtelser, som påhviler Emil Hansen & Søn A/S i henhold til betingelserne, så længe og i det omfang opfyldelseshindringen består.
15.3 Pengemangel er ikke force majeure.
16. Tvister
16.1 Tvister mellem kunden og Emil Hansen & Søn A/S afgøres efter dansk ret.
17. Ændringer
Emil Hansen & Søn A/S er berettiget til, når som helst, at ændre disse betingelser. Seneste version kan altid findes på www.emil-hansen.dk.